Ægdonor 🫶🏻

Sådan bliver du ægdonor

Før du kan kan blive ægdonor skal du godkendes. Du får et gratis fertilitetstjek og 7.200 kr. pr. donation

Ansøg

step-by-step guide

Sådan bliver du ægdonor

1. Du udfylder vores ansøgningsskema

Hvis du kan svare ja til disse krav, er du klar til at gå til ansøgningen.

  • Du er mellem 18 og 35 år
  • Du er rask, såvel fysisk som psykisk
  • Du har ingen kendte arvelige eller genetiske sygdomme
  • Du har en BMI under 30

Udfyld ansøgningsskemaet her

2. Du kommer til en indledende samtale (ca. 1 time)

Samtalen kan foregå online eller i vores klinik i enten Aarhus eller København. Samtalen er helt uformel og uforpligtende.

Du får yderligere information om, hvad det vil sige at være ægdonor og hvordan din behandling og en ægudtagning foregår. Herudover vil vi fortælle om at være åben eller lukket ægdonor – et valg du skal tage, hvis du ønsker at gå videre.

Under samtalen gennemgår vi også et medicinsk spørgeskema, hvor vi spørger ind til både din og din families sygehistorie. Det medicinske spørgeskema er for at udelukke eventuelle alvorlige eller arvelige lidelser/sygdomme hos enten dig eller andre i din familie. Hvis du ikke ved så meget om din families sygehistorie, kan det være en godt idé at spørge dine forældre, inden du kommer til samtalen. Men dette er ikke et krav.

3. Undersøgelse på klinikken (ca. 1 time)

Vi laver en ultralydsscanning af dit underliv og tager nogle blodprøver på dig. Du vil blive testet for:

  • AMH – hormon der fortæller os om din ægreserve er normal for din alder.
  • Hiv og hepatitis B og C
  • Syfilis
  • Blodtype
  • Podning for Klamydia og Gonoré.

Vores donorkoordinator vil snakke med dig om dit endelig valg af enten åben eller lukket ægdonation, og du skal underskrive et samtykke på din donation i vores klinik. Hvis du har brug for det, vil vi igen gennemgå din behandling.

Efter en lille uge, har vi svar på alle dine prøver. Hvis alt er normalt, vil vores læge godkende dig som ægdonor hos os.

4. Vi kontakter dig for opstart

Sammen laver vi en plan for din behandling.

Når vi planlægger din behandling, tager vi selvfølgelig hensyn til dig og dine planer. Hvis du fx har planlagt en rejse eller har travlt med dit arbejde eller eksaminer, kan vi udskyde opstarten på din behandling, til det passer dig.

Vores donorkoordinator vil under hele forløbet holde kontakten til dig, og du kan altid ringe eller skrive til os, hvis du har brug

Forudsætninger for at blive ægdonor

Der er nogle få kriterier for at blive ægdonor. Kan du opfylde nedenstående krav, så er du et skridt tættere på at blive ægdonor:

  • Du er mellem 18 og 35 år
  • Du er rask, såvel fysisk som psykisk
  • Du har ingen kendte arvelige eller genetiske sygdomme
  • Du har en BMI under 30
  • Du har ikke tidligere doneret æg 6 gange

Du må gerne have spiral under behandlingen.

Ansøg